Med danske sangtekster frit oversat fra gamle russiske sange fortælles og synges der om, hvordan ideer og tanker kan få liv og udveksles mellem mennesker ved at bruge metaforer og symboler. Det er et udtryk for folks frihed. Musikerne spiller på gamle folkeinstrumenter som balalajka, domra og træskeer - iklædt ukrainske folkedragter! Forestillingen spiller på dansk, svensk, engelsk og tysk.
Lineup: Bjarke Houmann; balalajka-prim, guitar - Nina Pavlovski; sang, balalajka-sekunda, tamburin - Jesper Lund Jakobsen; bas-balalajka, guitar, kazoo, træskeer, sang, fortælling. Alle spiller i Pavlovski's Balalajkaorkester og af og til som Balalaikamen extended.
For længe siden i det gamle Rusland var der en slags vagabonder, spillemænd og story tellers, som blev kaldt for skomorokhi [SGAMA’RÅKI]. Skomorokhis var en slags nyhedsmedie, og de optrådte for både folket og zaren.
Denne musikfortælling handler om skomorokh'en Alexandra den Umulige, som lærte folket at fortælle om, hvordan de egentlig havde det, og hvad de syntes om livet - selvom de ikke måtte!! Zaren havde nemlig forbudt det i midten af 1500-tallet, og det var forbudt i næsten 300 år. I fortællingen siger Alexandra, at sangen er som vinden, og vinden kan man jo ikke stoppe! I de gamle fortællinger spiller instrumenterne af sig selv, og dyrene og træerne taler og synger - for så kan folket jo ikke få skylden!
Zaren, Ivan den Forfærdelige, blir frustreret over, at han ikke kan standse folkets stemme, for "... når folket synger og fortæller, så begynder de måske en dag at ville bestemme selv: DET GÅR JO SIMPELTHEN BARE IKKE!!, siger han.